• Forside
  • Om os
  • Få mere ud af Roskilde-koncerterne

    Sony-BMG logoUnikt samarbejde mellem Sony BMG og Concept Concerts giver koncertgængerne flere oplevelser under og efter koncerter. De nye muligheder får premiere i forbindelse med The Fashion og Vetos optrædener på Roskilde Festival.

    Når Veto eller The Fashion går på scenen under Roskilde Festival bliver der vundet nyt terræn for danske koncerter – til glæde for både publikum, bands og dem, der missede koncerten.

    For Sony BMG og Concept Concerts ønsker at bringe fans og kunstnere tættere på hinanden via koncertoptagelser i høj kvalitet. De bliver lagt på www.concept–concerts.com en uge efter koncerten, og elementer som bedømmelse af og kommentarer til koncerten bidrager til at skabe et fællesskab omkring oplevelsen.

    Under selve koncerterne kan man gå op til et afmærket område ved mixerpulten og tænde sin bluetooth. Så vil der komme eksklusivt indhold og forskellige informationer om orkestrene på scenen direkte ind på mobiltelefonen.

    Få mere ud af Roskilde-koncerterneSamarbejdet mellem Sony BMG og Concept Concerts sikrer musikelskeren flere kvalitetsoplevelser med de bedste danske og internationale artister på tværs af den digitale distribution. Samtidig giver det kunstnerne mulighed for at nå selvsamme musikelskere på flere forskellige måder.

    Tiltagene ligger i naturlig forlængelse af Sony BMG’s stærke sats på det digitale marked. Nu har teknologien – som følge af for eksempel bedre bredbånd – nemlig nået et niveau, hvor brugeren får en rigtig god oplevelse med at streame en hel times koncert.

    ###

    SONY BMG MUSIC ENTERTAINMENT DENMARK A/S er et af Danmarks førende musikselskaber, med en bred vifte af aktive internationale og danske kunstnere, samt et omfangsrigt katalog. SONY BMG MUSIC ENTERTAINMENT A/S udgiver bla. Outlandish, Kashmir, Peter Sommer, Thomas Helmig, JaConfetti, Bruce Springsteen, Shakira, Christina Aguilera, Justin Timberlake mfl.

    Concept Concerts er Danmarks eneste koncertportal. Som et digitalt underholdningsfirma er det visionen at producere og distribuere koncerter til et internationalt publikum gennem digital distribution. Den unikke sammensætning af viden omkring indhold, produktion, digital distribution, teknologi samt salg og marketing udgør kernen af Concept Concerts.