• Forside
  • Om os
  • TENTEO første danske partner på Microsoft Silverlight

    TENTEO første danske partner på Microsoft Silverlight IT-konsulenthuset TENTEO bliver den første danske deltager i Microsoft Silverlight Partner Initiative.

    Microsoft Silverlight Partner Initiative er en sammenslutning af IT-virksomheder, der er anerkendt af Microsoft som partnere inden for det specifikke produktområde. At TENTEO er optaget som den første herhjemme, gør Thomas Martinsen, stifter og direktør, stolt og forventningsfuld.

    - Microsoft optager de partnere, som de tror kan hjælpe med at udbrede Silverlight og videreudvikle de mange muligheder, som programmet giver for medieoplevelser og rige interaktive applikationer på nettet, siger Thomas Martinsen.

    Microsoft ® Silverlight ™
    er en cross-browser, cross-platform og cross-device plug-in – og Microsofts svar på
    produkter som Adobe Flash, Adobe Shockwave, JavaFX, og Apple QuickTime. Silverlight version 2.0 indeholder forbedret interaktivitet og støtte til .NET sprog og udviklingsværktøjer. En tredjepart implementation, under navnet Moonlight, er under udvikling til GNU / Linux.

    Microsoft stiler efter 200 millioner downloads af Silverlight i første halvår af i år.

    Steve Sklepowich, group product manager, Microsoft Corp., siger om TENTEO’s optagelse som Silverlight-partner: – Vi er meget tilfredse med at have fået TENTEO med i vores Silverlight Partner Initiative. Vi glæder os til, i tæt samarbejde med TENTEO, at kunne tilføre virksomheder i Danmark de mange fordele, som Silverlight rummer.

    Som den første deltager i Microsofts Silverlight Partner Initiative i Danmark kan TENTEO fremvise nogle af platformens mange muligheder.

    - Lige nu sidder vi hos en finansiel koncern, hvor Silverlight kan bruges til at formidle komplicerede beregninger på en visuel enkel måde. Platformen er nem at arbejde med, og det giver en kort udviklingstid. Samtidig gør teknologien det muligt at præsentere ellers ganske tunge løsninger på nettet, så det åbner helt nye muligheder for os og vores kunder, påpeger Thomas Martinsen.

    TENTEO
    arbejder 100 % med fremtidsorienteret teknologi og komponentbaseret arkitektur. TENTEO er et anderledes IT-konsulenthus. Ikke fordi det, de beskæftiger sig med, er anderledes, men fordi måden de gør det på, stikker ud fra gennemsnittet.

    - Vi er ildsjæle i en veletableret branche. Ildsjæle med visioner på både egne og kundernes vegne, siger Thomas Martinsen.