• Forside
  • Om os
  • Et år i malerkunst – Mundmalende kunstner, Ann Lund

    Ann Lund er medlem af Mund- og Fodmalende Kunstnere (MFK), den danske del af Association of Mouth and Foot Painting Artists (AMFPA). Ann har haft et travlt år, med udstillinger af sine malerier, med at snakke med offentligheden om sin inspiration og organisationen, som støtter op om hende og hendes kolleger verden rundt, i at opnå uafhængighed igennem deres kunst.

    I februar startede Ann året stærkt, ved at åbne Tidens Kunst udstillingen, der blev afholdt i konferencecentret i Aars. Mere end hundred forskellige kunstnere deltog og Ann havde sin egen stand, hvor hun kunne sælge nogle af sine malerier samt snakke med besøgende, hvilket hun elsker at gøre. Senere udstillede hun nogle af sine akryl og akvarel malerier på Copenhagen Art Fair 2012. Som følge heraf, har hun modtaget mange invitationer til at deltage i andre udstillinger, herunder en udstilling i Museum of Art i slutningen af oktober.

    Ann Lund sagde: ”Jeg elsker at være ude og engagere med offentligheden, det giver mig muligheden for at skabe nye kontakter og til at sprede budskabet om vores internationale organisation AMFPA.”

    Ann´s yndlingsemner er engle og hun har kløgtigt sammensat maleriene, ved at bruge sine børn, sin niece og nevø som modeller. Hun har malet portrætter af sin datter, Stella, på fire år, og sin bonus datter, Viola, på 11 år. Hun har også malet sin niece, Thea, på 14 år og sin nevø, Laust, på 12 år.

    Ann kommenterede: ”Jeg får min inspiration fra engle. Jeg tror på at opføre mig som engel over for mennesker, som jeg kommer i kontakt med. At møde dem med et smil eller sige noget pænt, eller bare at lytte til dem kan betyde en masse, og jeg får så meget varme til gengæld.”

    I sommers, blev Ann bestilt til a producere et maleri til velgørenhedsorganisationen Article 4, som kæmper mod menneskehandel. Et billede af englevinger, formet som et hjerte, med ordene ”Vær en engel” blev trykt på t-shirts, for at samle penge og skabe bevidsthed om emnet.

    Ann har været stærkt lammet siden fødslen, som følge af cerebral parese, men det har ikke stoppet hende i at forfølge sine interesser og nyde livet fuldt ud. Ann elsker socialt samvær med familie og venner og kan godt lide at rejse. Da hun var studerende, tog hun med på en rygsækrejse i Australien sammen med vennerne; hun rejste i to end halv måned, med begyndelse i Sydney og fortsatte til Ayers Rock, og derefter Adelaide. Derefter brugte hun seks uger i New Zealand før sin hjemrejse via USA.

    Ann sagde: “Det var et rigtigt eventyr, og mens mine venner har hjulpet mig hen ad vejen, kunne jeg se at australierne var så venlige, at det gjorde min tur mindeværdig og en vidunderlig oplevelse.”

    AMFPA er en helejet, international selvhjælpsorganisation af alvorligt handikappede kunstnere, der sætter deres ære i at tjene deres livsgrundlag, ved at male med penslen i munden eller mellem tæerne. Et panel af ledende AMFPA-kunstnere vælger mellem de mange billeder, skabt af danske kunstnere og deres kolleger rundt om i verden. De udvalgte billeder reproduceres og sælges til den brede offentlighed i form af kort og kalendere, hvilket kommer AMFPAs mere end 800 kunstnere i over 75 lande verden rundt til gode.

    Mund-og Fodmalende Kunstnere (www.mfk.dk)

    Pressekontakt:

    Randi Viereck

    mail@mfk.dk

    Telefon: +45 46354975 mobil +45 4095 4975